Vejle Cykel Motion
E-mail: *
Adgangskode: *

Grupper


Grupper
Der køres i forskellige grupper, alt efter hvor hurtigt man ønsker at køre, og hvor god ens træningstilstand er.

I klubben benytter vi ikke holdkaptajner og faste ruter (med undtagelse af vinterkørsel, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager er bedst, at alle kender ruten i forvejen). Vi mener, at det vil tage den spontane glæde ved at komme til træning. Vi synes, at det er en god ide at køre ud i modvind og hjem i medvind, og at de forreste ryttere bestemmer ruten. Der bliver i alle grupper passet på hinanden, samlet op på bakketoppe, og vi kører efter princippet om, at alle der kører ud sammen – kører også hjem sammen.
Det er naturligvis tilladt at springe en føring over hvis der ikke er mere i benene på dagen.
 
Holdopdeling
I VCM kører vi i 6 forskellige grupper A1, A2, B1, B2, B3/C og Gravel. Det betyder, at der altid er nogen at følges med, uanset temperament og hvor mange kræfter man har på dagen. Man behøver selvfølgelig ikke køre i samme gruppe hver gang.
På gravel kører vi i 1 eller 2 grupper afhængig af antal fremmødte og deres ønsker til træningsintensitet. Nogle ønsker at få høj træningsintensitet mens andre ønsker en hyggetur evt. krydret med et kaffestop.
 
Opdelingen i grupper foregår på området foran VCM klublokaler, hvor vi også aftaler rammerne for dagens tur:
- Hvor skal vi hen?
- Hvor langt forventer vi at køre?
- Har vi lyst til at køre bakker?
- osv.

Det formodet hurtigste hold kører først og det mindst hurtige til sidst, herved opnår vi, at der ikke er nogen der står alene tilbage med et hold, som de ikke kan følge med.

Gruppe A1
I denne gruppe har vi ryttere der gerne vil køre stærkt og udfordre hinanden, specielt på stigninger, men også ved byskilte.

Der bliver både kørt taktisk og en del bakker, så det kræver, at man er i absolut topform for at være med her.

Gruppen kører uden nogen øvre hastighedsgrænse, men kommer som regel hjem med mere end 32 km/t i snit
 
Gruppe A2
I denne gruppe vil der formodentlig blive kørt lige så stærkt som i A1-gruppen, der vil blot blive kørt i et mere jævnt tempo, og der vil formodentlig heller ikke blive kørt så hyppige bakkespurter.

Gruppen henvender sig til et mix af de ryttere, der kan køre med A1, men som gerne vil spare sig, og de stærkeste af B-rytterne, der har lyst til at udfordre sig selv yderligere.

Gruppen forventes at køre med en gennemsnitshastighed mellem 28 og 32 km/t.
 
Gruppe B1
Denne gruppe består af ryttere med en del kilometer i benene. Folk der gerne vil presse sig selv og køre langt i et højt tempo, men som ikke har tiden eller lysten til at give det sidste der skal til for at køre med i A-grupperne. Det bliver kørt bakkespurter og kæmpet om byskiltet.

Gruppen kører med en gennemsnitshastighed mellem 26 og 29 km/t.
 
Gruppe B2
Gruppen henvender sig til såvel nye som erfarne ryttere, der gerne vil bruge sig selv mere, end de har mulighed for på C-holdet, men som samtidig holder af, at der er disciplin i feltet og godt kan lide faste regler for, hvordan der skiftes og køres i gruppen.

Det er ryttere med en del kilometer i benene og som dermed har en nogenlunde god grundform. 
Der bliver ikke kørt bakkespurter (med mindre dette er aftalt) eller efter byskiltet, og har man brug for lidt ekstra læ for at kunne følge med er det fint. 

Gruppen kører med en gennemsnitshastighed mellem 25 og 28 km/t.

Gruppe B3/C
I denne gruppe finder man både de nye og de mere erfarne motionister, der lægger vægt på det sociale sammenhold, og hvor der er tid til at hyggesnakke med hinanden under kørslen.

Gruppen kører i et jævnt tempo i et felt med faste rutiner for hvordan der skiftes, og hvor man hjælper hinanden.
 
Gruppen kører som regel med en gennemsnitshastighed mellem 20 og 25 km/t.

GL. NOK GRUPPEN
GL. NOK C1: Er seniormedlemmer i VCM der i fællesskab arrangerer hensyntagende cykling mandage og onsdage kl. 9:30 fra Klubhuset Toldbovej. Gruppen kører som regel med en gennemsnitshastighed mellem 25 og 28 km/t.

GL. NOK C2: Er seniormedlemmer i VCM der i fællesskab arrangerer hensyntagende cykling mandage og onsdage kl. 10:00 fra Klubhuset Toldbovej. Gruppen kører som regel med en gennemsnitshastighed mellem 20 og 25 km/t.

GL. NOK C3: Er seniormedlemmer i VCM der i fællesskab arrangerer hensyntagende cykling mandage og onsdage, kl. 10:00 fra Klubhuset Toldbovej. Gruppen kører som regel med en gennemsnitshastighed mellem 15 og 21 km/t

Gravel
I gravel gruppen tilstræber vi at kører på hold med max 15 ryttere, således at vi bliver til mindst mulig gene for den øvrige færdsel i skoven o.lign. Gruppeopdelingen vil derfor have 2 kriterier, som dels er antal ryttere men også hvilken intensitet den enkelte rytter ønsker for dagen. Som udgangspunkt kører grupperne den samme rute, men med nogle minutters tidsforskydning.

Træningsvarighed/tilstand
På træningsaftenerne (tirsdag og torsdag) køres der typisk 2 - 3 timer, lørdage 3 - 4 timer. Det betyder også at det kræver en vis træningstilstand at starte i Vejle Cykel Motion.  Det betyder også at der først på året og i vintermånederne køres lidt kortere ture alt efter hvem der er med, og der tages altid hensyn til de nye I klubben.
Bliv medlem
Kan du lide at cykle, dyrke motion og godt kammeratskab? Så bliv medlem af Vejle Cykel Motion for kun 415,-kr. pr. år.
Bliv medlem

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Vejle Cykel Motion | Skovvang 30 | 7100 Vejle | Tlf.: +4540308479