MEDLEMS LOG IND

E-mail: *
Adgangskode: *
KLUBTURE
VI ER MEDLEM AF:
Danmarks Cykel Union
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
SE KALENDEREN
SE KALENDEREN HER

HARZEN MTB

I de seneste 10 år er rigtig mange begyndt at køre på mountainbike. Det gælder også medlemmerne i Vejle Cykel Motion, som typisk bruger mtb’en til vintertræning, når det bliver for koldt at køre på landevejene.

Efter at have kørt skovene i Vejle og omegn tynde, har vi også bevæget os lidt uden for vores egen andedam og kørt ture i Rebild Bakker, Silkeborg-skovene, Blåbjerg plantage m.m.

Men mtb skal jo køres i bjergene!  Og det har vi jo ikke i Danmark, så i 2009 bestemte vi os for at sætte vores cykler og teknik på en prøve i Harzen, som jo er det nærmeste sted med lidt bjerge. Turen blev så stor en succes, at vi har gentaget den hvert år lige siden, og det er nu nærmest blevet en tradition, at turen ligger i forbindelse med pinsen.

Vi tager fra Vejle allerede torsdag morgen og ankommer til Harzen midt på eftermiddagen, hvor vi kan nå at køre en lille tur i skoven inden aftensmaden. Herefter er der 3 hele dage på mountainbike, som typisk starter med 2-3 timer på cykel inden vi finder et sted at få frokost. Efter frokosten kører vi igen ca. 2 timer og så er der kaffe og ikke mindst kage, inden vi vender snuden hjem mod pensionatet.

Pensionatet, som vi indtil nu har brugt, ligger 4 km nord for Braunlage, centralt og lige midt i det mest spændende cykelområde i Harzen.
Wurmberg og Brocken (i Danmark bedre kendt som Bloksbjerg)  er de 2 højeste punkter i Harzen, og ligger begge i få kilometers afstand fra vores opholdssted, og stier og veje på netop disse 2 toppe bliver brugt flittigt på vores cykelture.

De fleste veje og stier i området er lige så farbare som det vi kender i Danmark, men både op- og nedkørsler er jo noget længere end vi er vant til. Af og til finder vi dog små stier som er teknisk krævende. Men lad dig ikke afskrække af det, for de er ikke længere end du kan trække cyklen, hvis du ikke kan/vil/tør køre dem.

Prisen for hele herligheden; Ca. 1.200 kr. for opholdet inkl. halvpension, ca. 500 kr. i kørsel + lommepenge til drikkevarer, frokost, kaffe/kage m.v.
Hold øje med kalenderen for tilmelding, tidspunkt, betaling m.m.

NEJ Per - ikke den vej En "god" skovsti Aftercycling - god musik og sang fra Henrik

Links til diverse optagelser fra medlemmerne

Video 1 Harzen 2011
Video 2 Harzen 2011
Video 3 Harzen 2011
Video 4 Harzen 2011

 

BLIV MEDLEM HER

Kan du lide at cykle,
dyrke motion og godt kammeratskab?
Så bliv medlem af
Vejle Cykel Motion for kun 250,-kr. pr. år.
GREJSDALSLØBET
Næste løb er den 12 maj 2019.
MERE OM GREJSDALSLØBET
FACEBOOK
VCM'S FACEBOOK SIDE
Vejle Cykel Motion - Kammeratskab, Motion, Engagement