Klubtur til Mont Ventoux 2010



Klubturen i uge 36, 2010 går til Mont Ventoux i Provence, Frankrig.

Vi skal bo i byen Malaucéne som ligger ved foden af Mont Ventoux i det smukke Provence. Malaucéne er en hyggelig lille by der har en dejlig hovedgade med flere restauranter, cafeer og små fødevareforretninger, samt 2 velassorterede cykelforretninger, hvor det også er muligt at leje gode racercykler.

Fra Vejle til Malaucene er der ca. 1650 km. Vi har undersøgt muligheden for bustransport men forkastet ideen da den både er meget omstændig og meget dyr.

Klubturen vil derfor blive organiseret som kør-selv eller kombination fly/leje af bil. Her eftersøges 1-2 personer til koordination.

Tog er også en alternativ mulighed hvis der er nogen der har mod på det..

Feriekomplekset ejes af en fransk rejseforening der kalder sig ”Arts et Vie” det har 4 stjerner, men er til trods for dette ikke et dyrt sted at bo. Stedet ligger få hundrede meter fra centrum af Malaucene. Centret, der ligger i en park, har poolområde, legeplads, 3 tennisbaner, petanquebaner, fitnessstudio, billard, bordtennis og barområde i forbindelse med en stor terrasse med udsigt over byen og bjergene.

Lejlihederne findes som 2 eller 3 værelses, med et henholdsvis to soveværelser, opholdsstue, badeværelse, separat toilet og køkken. Til lejlighederne hører der enten altan eller terrasse.



Der laves en dejlig daglig vin i området sydvest for Mont Ventoux. Nord og vest for bjerget ligger berømte vinområder som Beaumes-de-Venise, Vacqueyras, Gigondas m. flere og vinbønderne i området er meget gæstfrie, hvis man har lyst til at smage!

Udover vin kan nævnes oliven, olivenolie, ost, frugt og grønt, som findes i overflod i forretningerne og på de lokale markeder.



Cykling i området



Mont Ventoux i sig selv giver jo kilometer og højdemeter nok til flere dages cykling og er jo nok det de fleste længes efter at prøve kræfter med,



Men området omkring Ventoux byder også på mange smukke ture, bl.a. kan nævnes turen gennem Les gorges de la Nesque eller rundt om Dentelles de Montmirail



For cykelryttere der ikke har lyst til at køre opad i timevis, findes der mange mindre bjerge og i de planlagte ruter vil der både være noget for dem som helst vil sidde på cyklen hele dagen og også noget for dem der også vil drive lidt ved poolen, smage vin, vandre eller andet .




FAKTA:

Tidspunkt: uge 36 fra søndag d.5.9.2010 kl.14.00 til søndag d.15.9.2010 kl.9.00

Priser: 2 værelses lejlighed (2-3 personer), incl. slutrengøring og linnedpakke: 2900 dkr

3 værelses lejlighed (4-5 personer), incl. slutrengøring og linnedpakke: 3400 dkr

Prisoverslag for turen:

3 værelses lejlighed (4(-5) personer) incl. linned og slutrengøring 3400 dkr = 850 dkr pr person

2 personer i 2 værelses lejlighed pris 2900 dkr (= 1450 dkr pr person)

Madbudget pr person ved selvlavet morgenmad og frokost 1400 dk pr person

Vejafgift. 300 liter benzin a 10 kroner, kompensation slid bil ved 3 pers i bil 1800 dkr pr person

Samlet pris ved biltransport 4.050 dkr pr. person
Hertil kommer lommepenge, udgifter til evt. overnatning undervejs eller biltog


Tillægspriser ved alternativ transport muligheder:
Kørsel i egen bil kan kombineres med en overnatning undervejs.
Overnatning kan fås for ca. 500 kroner pr. person ink. morgenmad.

Biltog fra Hamburg til den Franske grænse . Pris ca. 2.200 kroner pr. vej pr. bil og maks. 5 personer i liggekupé. Biltoget er inde søndag morgen omkring kl. 08.00
Fra Lörrach/Mülhouse ved den franske grænse er der ca. 6 timer kørsel i bil.

Pris ved evt. flytransport:
Flybillet fra Billund til Nice og retur ca. 2.000,00 kroner pr. person.
Afstanden fra Nice til Malaucene er 300 kilometer:
eller
Flybillet fra Karup el. Ålborg til Montpellier.
Afstand fra Montpellier til Malaucene er ca.150 kilometer.

Billeje for 8 dage alt afhængig af model mellem 1500 og 2000 kroner

Benzin og vejafgift jf. Viamichelin ca. 400 kroner pr. vej Nice – Malaucene. Hertil kommer selvfølgelig cykeltransport eller cykelleje.

Cykeltransport med lastbil samlet pris jævnfør erfaring fra tidligere års ture løber op i ca. 20.000 dkr.

Links til flybiletter og billeje: www.momondo.dk eller www.travellink.dk

Vi foreslår at de der ønsker at bruge kombinationen fly/leje af bil slår sig sammen i grupper af 4 og selv organiserer køb af flybilletter og leje af bil

Cykelture: Første cykeltur planlægges til søndag ca. kl. 16. 00 En 2 timers tur med et par småknolde til at løse benene op.

Ellers starter vi op med rigelige højdemeter mandag. Sidste tur er planlagt til lørdag, hvor turens længde passes ind efter om der er nogle der allerede vil vende næsen hjemad lørdag aften.



Turudvalget består ind til videre af: Peder Guldbrandt:
Kassemester.

Freddie og Pia Sloth-Lisbjerg:
Planlægning af ruter, kontakt til feriecentret og praktisk organisation af cykelugen. Koordinering af kør-selv.

??? til koordination af evt. flytransport

Har du lyst til at være med til at planlægge turen hører vi gerne fra dig på 2tand@post3.tele.dk


OBS OBS OBS
Tilmelding/interesse klubtur 2010
Ad hensyn til reservation af lejligheder har vi brug for en forhåndstilkendegivelse snarest.
Under TILMELDINGSLISTER kan du angive om du vil med på turen. Skriv kørselv eller fly efter dit navn aht. vores overblik. (du skal være logget på for at kunne tilmelde dig)

Bindende tilmelding vil foregå i januar pr.mail.

I forbindelse med klubaften vil vi organisere og koordinere kør-selv og fly/billeje