Vedtægter for

Vejle Cykel Motion



Klubbens navn og hjemsted.

§ 1.
Klubbens navn er Vejle Cykel Motion (VCM).

§ 2.
Klubbens hjemsted er Vejle kommune. Vejle Cykel Motion er en selvstændig klub under Dansk Cykel Unions motionssektion.


Klubbens formål

§ 3. stk. 1.
Klubbens formål er at udbrede interessen for motionscykling i Vejle området. Dette gøres bl.a. ved fællestræning, - ture, - deltagelse i motionscykelløb i ind og udland samt afholdelse af motionscykelløb.

stk. 2.
Vejle Cykel Motion støtter Vejle Cykel Klub med et årligt beløb pr. medlem i VCM. Størrel-sen af dette beløb fastsættes på VCM’s ordinære generalforsamling.


Medlemmer

§ 4. stk. 1.
Som medlemmer kan optages personer over 14 år.

stk. 2.
Klubben og dens medlemmer kan ikke gøres ansvarlig for skade på andre medlemmers mate-riel opstået under træning eller deltagelse i løb.

stk. 3.
Alle medlemmer forpligter sig til, ved deres indmeldelse i klubben, at køre hensynsfuldt så-vel over for klubbens medlemmer som andre trafikanter. Uforsvarlig kørsel kan medføre udelukkelse fra træning og deltagelse i løb under klubbens regi.

stk. 4.
Klubbens medlemmer er forpligtede til at holde deres cykler i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

stk. 5.
Medlemmer er forpligtede til at køre med godkendt hjelm, både under fælles træning og ved deltagelse i løb.

stk. 6.
Påmonteret tri-styr og andre styrforlængere er ikke tilladt, hverken under fælles træning eller ved deltagelse i løb. Undtaget herfra er dog deltagelse i enkelt-starter.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen dispensere fra ovenstående, hvis helbredsmæssige årsager berettiger hertil og ved samtidig fremvisning af en lægeerklæring.

§ 5.
I forholdet til tredjemand hæfter medlemmer ikke for foreningens forpligtelser med andet end deres andel i foreningens formue.


Kontingent

§ 6. stk. 1.
Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling og dækker kalenderåret.
Indeholdt i kontingentet er støttekontingent til VCK.

stk. 2.
Medlemmer der ikke betaler kontingent inden for den fastsatte tidsfrist slettes.


Generalforsamling

§ 7. stk. 1.
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

stk. 2.
Kun medlemmer af VCM har adgang til at overvære generalforsamlingen, med mindre gene-ralforsamlingen beslutter andet.

§ 8. stk. 1.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i november måned i Vejle kommune.

stk. 2.
Generalforsamlingen er lovligt indvarslet, når der er sendt skriftlig indkaldelse til medlem-merne senest 14 dage før afholdelsen.

stk. 3.
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skrift-lig til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

stk. 4.
På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af kontingent og støttekontingent til VCK.
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter. (vælges for et år)
8. Valg af 2 revisorer
9. Valg af 1 revisorsuppleant. (vælges for et år)
10. Eventuelt.
- under eventuelt kan der ikke sættes forslag under afstemning.

§ 9. stk. 1.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen eller mindst 1/5 af medlem-merne skriftligt anmoder bestyrelsen om dette. Ekstraordinær generalforsamling kan indkal-des med 8 dages varsel på samme måde som ved ordinær generalforsamling.

stk. 2.
Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer, der har ønsket den ordinære generalforsamling, er til-stedet på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet af generalforsamlingen.

§ 10. stk. 1.
Generalforsamlingen vælger en dirigent, der på generalforsamlingen afgør alle tvivlsspørgs-mål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivningen. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen eller revisor for foreningen.

stk. 2.
Afstemning sker ved håndsoprækning medmindre dirigenten eller en af de stemmeberettige-de bestemmer, at afstemningen skal være skriftlig.

stk. 3.
Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end 2 fuldmagter.

stk. 4.
Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal. Blanke stemmer medregnes ikke.

stk. 5.
Over det på generalforsamlingen passerede, skal der udarbejdes et referat der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter det har fuld beviskraft i enhver henseende.

stk. 6.
Senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse udsendes referatet af bestyrelsen til hvert enkelt medlem.

stk. 7
Når der på generalforsamlingen er truffet gyldig beslutning om forhold af fælles interesse, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for foreningen i ethvert forhold, der er nødvendigt for gennemførelse af generalforsamlingens beslutning.


Bestyrelse

§ 11. stk. 1.
Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges for 2 år af gangen. På den ordi-nære generalforsamling er henholdsvis 2 og 3 bestyrelsesmedlemmer på valg.
Generalforsamling vælger 2 bestyrelsessuppleanter, som vælges for et år.

stk. 2.
Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv med henholdsvis formand, sekre-tær og kasserer.

stk. 3
Bestyrelsen holder møde så ofte formanden eller 2 medlemmer af bestyrelsen finder det nød-vendigt.

stk. 4.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer giver møde.

stk. 5.
Bestyrelsens beslutninger træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget.

stk. 6.
Bestyrelsen kan blandt klubbens medlemmer nedsætte det antal udvalg, den skønner nød-vendigt i forbindelse med den daglige drift og afholdelse af arrangementer i klubbens regi.

§ 12.
Klubben tegnes over for tredjemand af et flertal af bestyrelsen eller af formanden og et be-styrelsesmedlem i forening.


Regnskab og revision

§ 13. stk. 1.
Klubbens regnskab er perioden 01.10 - 30.09.

stk. 2.
Generalforsamlingen vælger 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for et år af gangen.

stk. 3.
Regnskabet tilstilles revisorerne inden den 1. november og skal af disse være revideret såvel talmæssig som kritisk inden den ordinære generalforsamlings afholdelse.


Nedlæggelse af klubben

§ 14. stk. 1.
Klubben kan nedlægges, hvis dette vedtages på to af hinanden følgende generalforsamlinger, ordinære såvel som ekstraordinære. For at et forslag om nedlæggelse af klubben kan vedta-ges, kræves ¾ flertal af de fremmødte stemmer.

stk. 2.
Ved klubbens eventuelle nedlæggelse skal den besluttede generalforsamling tage stilling til anvendelsen af klubbens eventuelle midler og aktiver.

§ 15. stk. 1.
Vedtægtsændringer kræver 2/3 af fremmødte stemmer på den ordinære generalforsamling. Disse skal dog mindst udgøre halvdelen af klubbens samlede antal medlemmer.

stk. 2.
Er det fornødne antal medlemmer ikke tilstede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer for forslaget indkaldes til ny generalforsamling, der skal afholdes inden en måned. På denne ge-neralforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer, uden hensyn til antal fremmødte, er for forslaget.


Godkendt på ekstraordinær generalforsamling den 1. december 2004.